Fotoalbum

Skildpadde dukker/Schildkröt puppen

Skildpadde dukkerne eller som de bliver kaldt på tysk: Schildkröt puppen, er blevet produceret siden 1896 hvor de frem til 1956 blev produceret i celluloid.
På tysk bliver skildpadde ønskedukkerne ofte kaldt Strampelchen.

I Danmark var det Kofods Fabriker A/S, Køge som havde hovedagenturet for skildpadde-dukkerne.
I 1963 blev "ønskepigen" lanceret.

Den 15/10-09. Jeg har lige fundet dette om J. Kofods Fabrikker i Køge lokalarkiv.

Kofods Fabriker har købt og flyttet gummifabrik til Køge. - 1953
Kofods Fabriker har købt en københavnsk virksomhed - "Dansk Boldefabrik", der knyttes til dukkeproduktionen i Køge. Fabrikationen af gummibolde, gummidyr og andet gummilegetøj skal kunne holde arbejderne beskæftiget uden for dukkesæsonen - produktionen går i gang om 6 dage. (ØF 9. februar 1953 side 3)



J. Kofods Fabriker overtages af en mægtig tysk koncern - 1958

Fra 1. februar 1958 bliver J. Kofods legetøjsfabrik i Køge overtaget af den kendte tyske fabrik Reinicke Gummi Celluloid i Mannheim, forudsat at formaliteterne i handelsministeriet går i orden. Det bliver en vinding for Køge by.

Alle ansatte kan fortsætte. Overtagelsessummen bliver formentlig et par millioner. Fabrikant J. Kofod vil så trække sig tilbage til sit gods Cathrineberg i Sengeløse. (ØF 21. november 1958 side 4)